Flyvestation Rom

Kort tid efter tyskernes besættelse af Danmark i april 1940, begyndte de opførelsen af en flyveplads ved landsbyen Rom syd for Lemvig. Flyvepladsen blev til at starte med anlagt feltmæssigt. Det betød at landingsbanerne blev anlagt med græs og kun rullebanerne blev støbt i beton. Hangarer til de parkerede fly blev lavet som jordvolde med udspændt camouflagenet som tag og der blev opført barakker til mandskabet.

Den 7. april 1941 kastede et engelsk bombefly 4 bomber over flyvepladsen, uden dog at anrette nogen skade.

I starten af februar 1942 forlod de to krigsskibe, Admiral von Scheer og Prinz Eugen deres base i Wilhelmshaven for at sejle til Norge. Undervejs blev de beskyttet af 30 Bf-110 Messerschmitt jagerfly, der brugte flyvepladsen i Rom som deres base.

I 1943 blev flyvepladsen udbygget med støbning af beton bunkers til forskellige funktioner blandt andet underbringelse (R501, R502 og R622), nærforsvar, ammunition (R607), kommando (R608) og hospital (R118).

Byggeriet på flyvepladsen fortsatte frem til foråret 1945 hvor de sidste flyvemaskiner overførtes til flyvepladsen i Grove og landingsbanerne efterfølgende blev gjort ubrugelige.

Fra marts 1945 begyndte der at ankomme tyske flygtninge til flyvepladsen i Rom og de blev til at starte med indkvarteret i de gamle barakker. Antallet af flygtninge steg efter befrielsen i maj 1945 og man begyndte derfor opførelsen af ekstra barakker. Flygtningelejren blev udvidet til ca. 200 barakker og et samlet antal flygtninge på op til 9000.

De sidste flygtninge forlod Rom i starten af 1948.

Hospitalsbunkeren vest for landingsbanen blev i 1992 åbnet for offentligheden og indeholder i dag en udstilling om området.