Flådestation Wilhelmshaven

Wilhelmshaven var en af den tyske marines vigtigste og største baser. På værftet ”Kaiserliche Werft Wilhelmshaven“ blev blandt andet slagskibet Scharnhorst bygget i årene 1936 - 1939. Under krigen blev Wilhelmshaven bombet flere gange, og den tyske marine opførte derfor syv beskyttelsesbunkers til beskyttelse af deres mandskab.

Basen blev gentagne gange udsat for store luftangreb, det første i januar 1941, og det sidste i oktober 1944. Et af de største angreb fandt sted i februar 1943, hvor 177 fly bombede det store ammunitionsdepot i den sydlige del af havnen. En stor del af ammunitionen sprang i luften, og eksplosionen ødelagde en stor del af værftet og byen.

Allerede i 1940 havde den tyske marine planer om at bygge en stor ubåds-bunker i havnen, men med erobringen af Frankrig i sommeren 1940, blev disse ændret. I 1944 blev planerne igen anvendelige og anlæggelsen af bunkeren wespe (hveps) gik i gang. Wespe bunkeren skulle producerer moduler til tyskernes nyeste ubåd, type XII. Produktionen af denne ubådstype var speciel, idet de ni moduler, som ubåden bestod af, blev fremstillet forskellige steder i Tyskland. Herefter skulle modulerne, på flodpramme fragtes til samlefabrikkerne hvor de blev svejset sammen og ubådene færdig-monteres.

En af disse samlefabrikker lå bare 50 km. inde ad floden Weser, nemlig ved Farge. Bunkeren nåede dog aldrig at blive færdigbygget og d. 6. maj 1945, blev den sammen med resten af byen erobret af polske og canadiske tropper.

“  I was at Prince Rupert School - 1970-1972. My first house was Mountbatten Boys, opposite Churchill, then moved to Shackleton House on the Fliegerdeich for my second year. I believe the bunker situated opposite to Nelson was demolished earlier this year, leaving the one nearest the main entrance as, quite probably, the sole example of the 750 Manshaft Bunker. ”

Geoffrey Pickles