Pegasus broen

Pegasus broen i Normandiet, var sammen med en tilsvarende bro over Orne, 500 meter mod øst, vigtig for de allierede. De allierede skulle efter landgangen på stranden ved D-dag, krydse broen for at komme ind i landet. Dette vidste tyskerne, og begge broer var derfor beskyttet og forberedt til bortsprængning.

De allierede besluttede sig til at begge broer skulle erobres. Dette skulle ske ved et kommandoangreb natten før D-dag. Angrebet blev gennemført ved hjælp af 180 soldater i seks svæveplaner, der lydløst skulle lande så tæt på broerne som muligt, tre ved hver bro.

Begge broer blev erobret intakte, og soldaterne forberedte sig nu på at forsvare broerne mod det forventede tyske modangreb.

Disse kom, men blev alle slået tilbage og ved middagstid d. 6 juni ankom de første forstærkninger fra landgangen ved kysten og broerne var derved sikret.

Pegasus broen blev i 1993 udskiftet med en ny. Den gamle bro, stadig med skudhuller efter kampene, står på museet tæt ved, sammen med en reproduktion af et af svæveplanerne.