Kanonbatteri Graadyb

Esbjerg havn var under besættelsen den største havn på vestkysten og ville derfor være af stor betydning for fremføring af forsyninger, hvis de allierede havde gået i land i Danmark. Hele området inkl. Fanø blev derfor, som en del af tyskernes Atlantvold, stærkt befæstet. På Fanøs nordspids opførte tyskerne et kombineret luftværns samt kystbatteri, til at beskytte indsejlingen til Esbjerg.

Kanonbatteriet var udstyret med fire 105 mm. kanoner monteret i drejelige pansertårne ovenpå hver deres bunker. I midten lå ild-lederbunkeren med en afstandsmåler også monteret i et drejeligt pansertårn. Kanonbatteriet var på daværende tidspunkt udstyret med det mest moderne materiel og derfor yderst slagkraftigt. Der var yderligere bunkers til ammunition samt mandskab og infirmeri.

Hele kanonbatteriet var hegnet ind med pigtråd, skyttegrave, miner og udstyret med maskingevær og morter stillinger til nærforsvar.

Det tyske slagskib Gneisenau blev svært beskadiget under et allieret bombeangreb på Kiel i 1942. Efterfølgende blev hovedbevæbningen, som bestod af 283 mm. kanoner, trillinge monteret i kanontårne, flyttet ud til forstærkning af tyskernes Atlantvold. Et af disse tårne blev flyttet til øen Sotra i Fjell kommune vest for Bergen. Et andet blev placeret ved Marine Kystbatteri Oerlandet, til beskyttelse af indsejlingen til Trondhjem. Det sidste blev flyttet til Hook of Holland.

På Fanø blev der i 1943 påbegyndt anlæggelsen af et kanonbatteri, hvortil to af mellembevæbningen fra Gneisenau skulle indgå. Disse var 150 mm. kanoner, tvillingemonteret i pansertårne. Rækkevidden var 22 km. og kanonerne skulle på Fanø beskytte indsejlingen til Esbjerg. Til kanonerne blev der bygget to kanonbunker ´samt en ild-lederbunker ´samt flere ammunitionsbunkers ´og mandskabsbunkers.

Efter krigen blev kanonbatteriet overtaget af den danske flåde og forblev  operativt på Fanø indtil 1952. Herefter blev kanonerne flyttet til Stevnsfortet og forblev her operative indtil årtusindeskiftet. Der er i dag indrettet museum i de gamle kanoner.

  We got a personal tour of this bunker complex. It was very interesting and quite an amazing piece of construction. But dark, dank, and cold. Can't imagine how uncomfortable it must have been to be stationed there. But we were able to climb down into these bunkers Including the fire control and range finder bunkers - even the ammunition storage bunker. Worth doing - but be sure and bring a flashlight.