I begyndelsen af november 1940 begyndte tyskerne at anlægge et kanonbatteri bestående af fire 380 mm. kanoner ved Hanstholm. Sammen med et søsterbatteri i Kristiansand i Norge (Kanonbatteri Vara) skulle kanonerne i Hanstholm spærre for indsejlingen til Kattegat. Kanonerne i begge kanonbatterier havde, med en special granat på 495 kg. en rækkevidde på 55 km. Standard-granaten vejede 800 kg. og her var rækkevidden på 42 km. I midten af farvandet, mellem de to kanonbatterier, blev der anlagt et kraftigt minefelt.
I slutningen af august 1941 var der lavet prøveskydning på den sidste kanon, og batteriet var dermed operativt. Ud over de fire kanonbunkers blev der i Hanstholm bygget en lang række af andre bunkers. I forbindelse med batteriet blev der opført bunkers til blandt andet ammunition, ild-ledelse, elværk, nærforsvar og infirmeri. Hele området udenom kanonbatteriet blev indrettet til forsvar af de store kanoner, der blev anlagt luftværnsbatterier, gravet løbegange, rullet pigtråd ud, opstillet kampvognshindringer og nedgravet miner.
Den ene af de store kanonbunkers er i dag indrettet til museum.
© fotograferet af Martin Dudle-Ammann
© fotograferet af Martin Dudle-Ammann
© fotograferet af Martin Dudle-Ammann
© fotograferet af Martin Dudle-Ammann
© fotograferet af Martin Dudle-Ammann
© fotograferet af Martin Dudle-Ammann
© fotograferet af Martin Dudle-Ammann
<
>