Kanonbatteri L'Escalette

Opførelsen af dette kanonbatteri blev påbegyndt i starten af 1943. De fire 122 mm. russiske kanoner blev placeret i bunkers (R669), men med mulighed for at kunne flyttes til støbte åbne ringstillinger og derved opnå et 360° skudfeldt.

Kanonbatteriet der hørte under den tyske hær, blev bemandet af italienske soldater, der dog stadig var under tysk kommando.

Efter den italienske overgivelse i septemer 1943 overgik kanonbatteriet til tyskerne.

Ud over de fire kanonener blev der til nær forsvar opstillet to 75 mm. jugoslaviske kanoner i hver sin bunker (R612) samt flere maskingevære.

Til at fordele ilden fra kanonener blev der bygget en stor kommandobunker (R636) med afstandsmåler og kiggerter til måludpegning.

Udenpå de færdigstøbte bunkers blev der påført et lag ekstra mørtel med struktur, for at sløre de ellers glatte overflader.

I august 1944 blev kanonbatteriet angrebet og erobret ved et angre fra bagsiden udført af allierede soldater fra Marokko.

I dag er en af kanonbunkerne bygget ind i en bygning og en anden er fjernet under udvidelse af landevejen. De sidste to og resten af kanonbatteriet ligger tilbage langs vejen.