Hovedkvarteret for luftværn i Danmark

Efter tyskernes besættelse af Danmark i april 1940, oprettede de hurtigt et flådehovedkvarter i København.

Hovedkvarteret havde ansvarsområde for hele Danmark og blev fra starten af 1943, betegnet Admiral Dänemark. Senere samme år begyndte man opførelsen af kommandobunkers i Havreballeskoven ved Aarhus.

I april 1944 skiftede hovedkvarteret navn til Admiral Skagerrak og fik samtidigt øget kommando over tyskernes invasionsforsvar i Danmark. For at komme tættere på en evt. kommende front, flyttede hovedkvarteret i oktober samme år ind i de nye bunkers i Aarhus. (2 x V196)

Admiralen blev indkvarteret i en villa på Strandvejen 92 og hovedkvarteret flyttet til bunkers i skoven lige bagved villaen.

Hovedkvarteret fungerede krigen ud og er den dag i dag stadig i brug af Søværnets Operative Kommando. (SOK)

Ved Vestereng opførte marinen i 1943 et ammunitionsdepot med flere bunkers og i sommeren 1944 begyndte støbningen af bunkers ved Friderikshøj. Her skulle hovedkvarteret for tyskernes luftværn af Danmark ligger. (Flugabwehrkommando Dänemark) Der blev oprette en signalstation til at holde kommunikationen med omverden og indrettet en stor bunker til selve kommandoen.

Kommandobunkeren (FL250) blev efter krigen anvendt af det danske forsvar, men bruges ikke mere. Signalstationen benyttes stadig og hele installationen ligger stadig på militært område.