Rustningsfabrik Quarz B9

I starten af 1944 havde de allierede overtaget luftherredømmet over Tyskland og bombningen af de store tyske industribyer skete næsten dagligt. I et forsøg på at sikre at produktionen kunne fortsætte, blev en del af den tyske krigsindustri flyttet til eksisterende eller nye miner i det sydlige Tyskland og Østrig.

Ved den østrigske by Roggendorf, overtog SS i foråret 1944 en kaserne og startede her opførelsen af en koncentrationslejr til 15.000 fanger. Lejren hed Melk og fangerne skulle bruges til i 3 holdskift at bore og grave i undergrunden for at bygge en fabrik på 65.000 m². Fabrikken skulle bruges af firmaet Steyr-Daimler-Puch AG, til produktion af kuglelejere til den tyske våbenindustri.

Alle de anlæg der blev indrettet i nybyggede miner fik kodenavne efter Geologiske betegnelser og anlægget ved Roggendorf fik kodenavnet quarz. (kvarts)

Slavearbejderne der var overført fra koncentrationslejren Mauthausen, blev presset til det yderste og det anslås at omkring 5.000 omkom under arbejdet.

I november 1944 blev der bygget et krematorium i lejren, på grund af den høje dødelighed blandt fangerne.

Byggeriet af minen fortsatte indtil midten af april 1945, hvor de amerikanske og russiske tropper nærmer sig området.

SS havde planlagt at tvinge alle arbejderne ind i minen, for herefter at bortsprængte hele anlægget. Denne plan blev dog ikke realiseret og i stedet blev omkring 7.500 fanger sendt på dødsmarch til Mauthausen. Alle de fanger der blev tilbage i lejren, blev myrdet.

D. 8. maj 1945 ankom de russiske tropper til den ikke færdige mine og en fuldstændig forladt koncentrationslejr.

Efter at tunnelerne var blev tømt for indhold blev de forsøgt sprængt. Det lykkedes dog ikke de russiske styrker og efter at de forlod området, var tunnelerne derfor frit tilgængelige. Først i 1994 blev indgangen tildækket, men har dog siden gentagne gange været gravet op.