De første planer til bygningen af denne kanal stammer helt tilbage fra 1862. Kanalen skulle forbinde de Masuriske søer med Østersøen og havde et samlet fald på 110 meter. Byggeriet af den 51 km. lange kanal startede i 1911, men blev allerede stoppet i 1914 ved udbruddet af 1. verdenskrig og blev først genoptaget i 1934. Byggeriet fortsatte frem til 1942 og der blev i det tidsrum opført fem sluser, tre jernbanebroer, flere dæmninger og otte broer. Det kombinerede sluseanlæg og vejbro ved byen Leśniewo, fire kilometer fra kanalens begyndelse, er i dag et yndet turistmål. Den hed Oberschleuse Fürstenau og det er stadig muligt at se i betonen hvor rigsørnen var placeret. Ved kanalens begyndelse lå Den tyske hærs overkommando, Mauerwald og 15 km. sydvest herfor Adolf Hitlers hovedkvarter Ulveskansen.
Under tyskernes tilbagetog fra russerne i december 1944, blev alle broer over den Masuriske kanalen bortsprængt og byggeriet af kanalen blev aldrig genoptaget.
© fotograferet af Sweehome
© fotograferet af Sweehome
© fotograferet af Sweehome
© fotograferet af Sweehome
© fotograferet af Sweehome
<
>