Marine Kystbatteri Punta Grossa

Til at beskytte indsejlingen til den vigtige havneby Trieste havde den tyske marine i slutningen af 1943 fire italienske 90 mm. kanoner placeret strategisk syd for byen. Kanonerne have en rækkevidde på 12 km. og kunne både bruges mod mål på vandet og i luften. Kanonerne var opstillet i åbne ringstillinger støbt i beton.

Istrien havde været italiensk siden 1920 og efter Italien i september 1943 trak sig ud af krigen, overtog tyskerne forsvaret.

Farvandene omkring Istrien var vigtige for tyskerne, blandt andet på grund af transport af forsyninger, tropper og ressourcer, fra de mange små havnebyer langs kysten, til Trieste.

Resterne af kanonbatteriet ligger i dag spredt rundt på markerne ved naturområdet Debeli Rtič.