Kanonbatteri Ica

Istrien blev i 1920 en del af Italien som i den næste årrække løbende befæstede halvøen som en del af deres østlige grænseområde.

Gennem hele krigen var Istrien slagmark for uroligheder mellem flere bevæbnede politiske og religiøse grupper og de italienske og tyske styrker.

Efter Italiens trak sig ud af krigen i september 1943 overtog tyskerne de Italienske stillinger og udbyggede flere af dem.

Farvandene omkring Istrien var vigtige for tyskerne, blandt andet på grund af transport af forsyninger, tropper og ressourcer, fra de mange små havnebyer langs kysten, til Trieste.

Ved Opatija påbegyndte den tyske hær i slutningen af 1943 opførelse af fire kanonbunkers (R 679) og en kommandobunker. Kanonbatteriet blev udrustet med 90 mm. italienske kanoner med en rækkevidde på 12 km.

Efter tyskerne tilbagetrækning i april 1945 forsatte de interne kampe mellem de forskellige politiske og religiøse grupper.

Resterne af kanonbatteriet ligger i dag spredt rundt på en campingplads.