Byggeriet af kanonbatteri Dietl begyndte i 1942 på øen Engeløya i det nordvestlige Norge. Strategisk blev kanonbatteriet placeret på øens nordvestlige hjørne med udsigt over hele Vestfjorden. Kanonerne skulle, som en del af tyskernes Atlantvold, forsvare den vestlige indsejling til den vigtige havneby Narvik. Et søsterbatteri blev placeret på halvøen Trondenes og skulle dække den nordlige indsejling. Byggeriet blev organiseret af organisation Todt og arbejdskraften var ca. 2000 russiske krigsfanger.
Kanonbatteriet bestod af tre 406 mm. såkaldte Adolfkanoner. Disse kanoner, havde, ved brug af en granat på 600 kg., en rækkevidde på 56 km. Standard-granaten vejede 1030 kg. og her var rækkevidden 43 km. Selve det 20 meter lange kanonløb havde en holdbarhed til mellem 250 og 300 skud.
Kanonerne var operative i august 1943, men byggearbejdet på området fortsatte krigen ud. Det anslås at omkring 500 russiske krigsfanger omkom under det hårde arbejde.
Kanonbatteriet blev navngivet efter General Eduard Dietl, som have kommandoen over den 3. tyske bjergdivision, under den tyske invasion af Norge den 9. april 1940 (Operation Weserübung). General Dietl døde i sommeren 1944 under et flystyrt i Østrig.
Efter krigen blev kanonerne demonteret og solgt som skrot. Hele området fik lov at forfalde, men der er i dag indrettet museum, i en af de store kanonbunkers.
© fotograferet af Martin Dudle-Ammann
© fotograferet af Martin Dudle-Ammann
© fotograferet af Martin Dudle-Ammann
© fotograferet af Martin Dudle-Ammann
© fotograferet af Martin Dudle-Ammann
© fotograferet af Martin Dudle-Ammann
© fotograferet af Martin Dudle-Ammann
© fotograferet af Martin Dudle-Ammann
<
>
“ I visited Engeløya and the battery about 1996. It's pretty much a scrap heap although the circular foundation for the huge gun can be seen clearly. Also, some air defense batteries on top of the ruined area. I was informed that one of the huge guns fell overboard when it was sold for scarp to the Hovding company. It's a shame - but perhaps they can rescue that cannon from the sea and resurrect it.
It must have been a most important piece of artillery.
Also, I visited the monument to all the Russian prisoners of war who died while constructing this battery.
Otherwise, Engeløya is a "nature's wonderland". I cannot recommend enough a visit. I stayed at a rented "Hytte" that was all right for a night or two. ” S.E. Skoug