Natten mellem d. 25. og 26. august 1940, angreb 29 bombefly fra Royal Airforce, Berlin. Dette var det første angreb mod den tyske hovedstad og udløste øjeblikkeligt en ordre fra Hitler om opførelse af tre sæt flaktårne. Et i vest ved Berlin zoo, et i øst i Friedrichshain og et i nord i Humboldthain. I trekanten mellem disse tre tårne, lå centrum med rigsdagsbygning næsten i midten.
Et enormt byggearbejde blev påbegyndt. Udført forholdsvis med udnyttelse af tvangsarbejdere og krigsfanger.
Alene til flaktårnet ved Berliner zoo blev der dagligt, med tog, lastbiler og flodpramme leveret over 1600 tons byggematerialer. “Zoo” tårnet stod som det første færdigt i april 1941.
Gennem hele krigen blev Berlin massivt bombet fra luften og de tre flaktårne fungerede både aktivt og passivt i forsvaret. Aktivt med beskydning af de angribende bombefly og passivt ved tilsammen at yde beskyttelse til over 100.000 civile. Derudover blev mange kunstskatte fra Berlins museer, allerede tidligt i krigen, flyttet ind til opbevaring bagved de tykke betonmure. Der blev desuden indrettet hospitaler og militære hovedkvarterer i flaktårnene.
Gennem hele krigen kastede de allierede over 68.000 tons bomber over Berlin i mere end 360 angreb. Da angrebene fra luften i april 1945 ophørte, var Berlin forvandlet til én stor ruin og mere end 35.000 civile var døde. Da russerne d. 20. april havde kæmpet sig frem til Berlins forstæder, blev kanonerne på de tre tårne drejet nedad og sigtet stillet ind på de russiske kampvogne og troppe koncentrationer. Russerne var magtesløse overfor flaktårnene og valgte i stedet for kampen, at isolere dem og fortsætte udenom.
Ud over de tre flaktårne blev der rundt om i Berlin monteret luftværnskanoner i mindre kalibre på tage af fabriksbygninger eller i træ tårne på pladser eller parker. Der blev også anlagt en del beskyttelsesrum til civile blandt andet et stort antal Hochbunkers og winkeltårne, ligesom mange søgte tilflugt i undergrundsbanen, der ydede effektiv beskyttelse mod bombeangrebende.
Efter krigen blev flaktårnene, med stort besvær, bortsprængt og i dag er det kun halvdelen af tårnet i Humboldthain og resterne af et par af kanonbriksene i Friedrichshain, der er tilbage. Humboldthain kan besøges via guidede ture.
© fotograferet af Quinn Duffy
© fotograferet af Quinn Duffy
© fotograferet af Quinn Duffy
© fotograferet af Quinn Duffy
© fotograferet af Quinn Duffy
© fotograferet af Quinn Duffy
© fotograferet af Quinn Duffy
© fotograferet af Quinn Duffy
© fotograferet af Quinn Duffy
© fotograferet af Quinn Duffy
<
>
“ Im Frühjahr 1945 lernte ich als 14-Jähriger den Zoo-Bunker kennen. An einem Vormittag war ich gerade in dieser Gegend als es Flieger-Alarm gab. Ich staunte über die dicken Wände von ca 4 m. Viele suchten Schutz in dem Bunker. Ich ging hinein und man verteilte sich über mehrere Stockwerke. Neugierig, wie ich war, stieg ich bis zum 4. Stock hinauf und staunte über das Vorhandensein eines Militärlazaretts ! Hoch oben im 4. Stock !
ALS es Entwarnung gab, haben wir eine halbe Stunde gebraucht bis wir aus dem Bunker wieder heraus waren. Es war für mich ein unvergessliches Erlebnis! ”
Herbert Schaaf