Efter de allieredes landgang på Sicilien i september 1943 begyndte tyskerne at opføre en lang række øst-vest gående forsvarslinier på det Italienske fastland. Disse 40 navngivne forsvarslinier udnyttede floder og bjerge som naturlige hindringer. Den tyske strategi var at forsvarer en linie og derpå trække sig tilbage til den næste og så fremdeles. De fleste af linierne var meget ringe befæste, men det tog alligevel de allierede næsten to år at bryde den sidste og derved nå alperne.
En af disse forsvarslinier var “Reno” og den gik fra Bologna til Comacchio.
Organitation Todt begyndte i vinteren 1943 at udbygge Reno linien og et af støttepunkterne lå ved Pineta del Fondo, som var et lille skovstykke ved hovedvejen lige syd for byen Mesola.
Der blev i alt støbt ni bunkers i det lille skovstykke, blandt andet mandskabsbunkere (R668), en Panserværns-bunker (R677), flere maskingeværbunkers og små bunkers hvorpå der var monteret tårnet fra en kampvogn.
Bunkerne i Pineta del Fondo var færdige i foråret 1944, men her havde den militære situation ændret sig og de blev derfor aldrig armeret.
Efter krigen og frem til 1990’erne blev bunkerne benyttet af hjemløse. Herefter blev det aflåst og i 2014 åbnede de som et museum.