En af tyskernes vigtigste radar stationer i Normandiet lå ved byen Dover-the-Delivrande. Den blev påbegyndt i starten af 1942 og blev løbende udbygget indtil sommeren 1944.
Der blev opstillet fem radarer, blandt andet en 65 meter høj Wassermann, der kunne spotte fly i en afstand op til 400 km. To Freya radarer og to Würzburg-Riese.
En stor kommando bunker samlede alle informationerne og sørgede for at følge de fjendtlige og egne fly.
Hele stationen blev kraftigt beskyttet af luftværns-kanoner monteret på bunkers (L409A og L410A) samt mange maskingeværbunkers og panserværns-kanoner. Herudover var der løbegrave, pigtrådsspærringer og minefelter.
I ugerne op til de allieredes landgang i Normandiet d. 6. juni 1944 (d-dag) blev radar stationen bombet flere gange. Det var dog først en bombeangreb om eftermiddagen på selve d-dag, der ødelagde den 65 meter høje Wassermann radar.
De næste dage blev radar stationen angrebet flere gange af canadiske og britiske tropper, men først d. 17. juni lykkedes det ved hjælp af kampvogne at tvinge de tyske soldater til overgivelse.
Efter krigen blev området renset for miner og materiel og i 1992 blev det indrettet til museum.
© fotograferet af Sylvain Deslandes