I sommeren 1942 startede den tyske hær opførelsen af et kanonbatteri på Veinesodden i det nordligste Norge. De fem franske kanoner havde en kaliber på 155 mm. og en rækkevidde på næsten 19 km.
Kanonerne blev opstillet i åbne ringstillinger støbt i beton, mens mandskab og ammunition blev underbragt i bunkers bagved. Hovedparten af ammunitionen blev opbevaret i et lager der var sprængt ind i fjeldet.
Kanonbatteriet havde en besætning på 140 soldater og blev i løbet af de næste 2 år løbende udbygget. Bl.a. blev der opstillet en gammel fransk Renault FT kampvogn, som delvist stadig eksisterer i dag.
I efteråret 1944 blev de tyske styrker i Nordnorge presset længere mod vest af den røde hær. Efter at Finland i september 1944 havde underskrevet våbenhvile med Rusland, begyndte en massiv tilbagetrækning. 200.000 tyske soldater udførte operation Nordlicht (Nordlys) hvor alle stillinger blev opgivet, huse, broer og veje blev sprængt. Alt der kunne falde i hænderne på den røde hær blev fjernet. 45.000 nordmænd blev tvangsevakueret og over 10.000 huse, kirker, landbrug, skoler osv. blev afbrændt. Dyr blev slagtet, fiskerbåde blev sænket og over 20.000 telefonpæle blev fældet. Derudover blev afgrøder brændt og store områder mineret.
Som en del af denne tilbagetrækning blev fire af kanonerne i oktober 1944 evakueret, først til Harstad og siden til Mele på Andøya. Den sidste kanon blev, sammen med andre dele af kanonbatteriet bortsprængt.
Efter tyskerne kapitulation begyndte civilbefolkningen stille og roligt at vende tilbage og i september 1945 forlod de sidste russiske tropper Nordnorge.
© fotograferet af Frans Eriksen
© fotograferet af Frans Eriksen
© fotograferet af Frans Eriksen
© fotograferet af Frans Eriksen
<
>