Rustningsfabrik Malachit

I starten af 1944 havde de allierede overtaget luftherredømmet over Tyskland og bombningen af de store tyske industribyer skete næsten dagligt. I et forsøg på at sikre at produktionen kunne fortsætte, blev en del af den tyske krigsindustri flyttet til eksisterende eller nye miner i det sydlige Tyskland og Østrig.

Ved byen Halbertstadt, mellem Hannover og Leipzig, startede tyskerne i foråret 1944 opførelsen af, en stor underjordisk fabrik.

Planen var at bygge 13 km. minegange og et samlet areal på mellem 40-60.000 m². Firmaet Junkers Motorenwerke Dessau skulle ved hjælp af 6.000 arbejdere producere dele til flyvemaskiner, på fabrikken.

Til at bygge fabrikken brugte tyskerne slavearbejdere. De blev placeret i en nyligt opført koncentrationslejr Langenstein-Zweiberge tæt ved byggepladsen. Lejren var en underlejr til Buchenwald koncentrationslejren.

Et par hundrede meter fra byggepladsen begyndte samtidigt udbyggelsen af en eksisterende mine. Denne fabrik skulle benyttes af firmaet Krupp til produktion af geværløb og fik kodenavnet Maifisch (majfisk). på grund af omprioriteringer stoppede byggeriet af denne fabrik dog allerede i november samme år og blev aldrig genoptaget.

Alle de anlæg som tyskerne indrettede i ny anlagte miner fik kodenavne efter Geologiske betegnelser og anlægget ved Halbertstadt fik kodenavnet Malachit. (Malakit)

I starten af april 1945 stoppede byggeriet. Omkring 1.600 fanger blev sendt på dødsmarch og 1.400, der var for svage til marchen, blev efterladt i lejren. Den 11. april blev omkring 1.000 overlevende fanger befriet af den amerikanske hær.

Man regner med at der samlet under byggeriet omkom 7.000 fanger.

Malakit lå i den russiske besættelses zone og efter overdragelsen fra amerikanerne, begyndt de russiske tropper at demontere alt det tekniske udstyr. Det var planen at sprænge fabrikken i stykker, men disse planer blev aldrig gennemført.

I 1976 gik den nationale Volksarmee (NVA) i gang med at indrette lager i anlægget og 40.000 kvadratmeter blev moderniseret. Lageret blev taget i brug i 1984 under kodenavnet Komplexlager 12.

Efter genforeningen af Tyskland i 1989 blev lageret brugt til opbevaring af de gamle østtyske pengesedler (Ostmark) inden disse blev destrueret og i 1995 blev anlægget solgt til en privat.