Støttepunkt Hals

Hurtigt efter tyskerne besættelse af Danmark i april 1940, opstillede de  luftværnskanoner ved den østlige indsejling til Limfjorden. Den strategiske betydning af stedet strækker sig helt tilbage til de første forsvarsværker, som var opført i 1620.

I slutningen af 1943 blev der bygget bunkers (L409A og L410A) til de tidligere feltmæssigt opstillet kanoner, På grund af det lave terræn og for at opnå et bedre skudfelt, blev bunkerne bygget ovenpå jorden. Til at slører stillingerne blev det opstillet en mindre skov af kunstige træer. Denne skov bestod af granrafter med påmonteret papir/stof og det passede med at kanonerne kunne skyde hen over toppen.

I foråret 1944 blev der, af den tyske marine, opstillet fire 127 mm. kanoner, nord for stillingen. Disse kanoner skulle forstærke forsvaret af indsejling, specielt mod angreb fra fjendtlige skibe. Disse kanoner blev dog kun opstillet feltmæssigt med bunkers i let udførelse.

Ved befrielsen af Danmark i maj 1945, nægtede den tyske kommandant i Hals at overgive sig. Den lokale modstandsbevægelse kunne intet stille op og først da englænderne ankom, blev stillingen overgivet.

Dette skete som det sidste sted i Danmark den 17. maj.

Området er i dag åbent og bunkerne kan udforskes med lommelygte.