U-Båds Base Saint Nazaire

U-båds bunkeren i Saint Nazaire blev påbegyndt af tyskerne i starten af 1941.

Bunkeren målte 295 x 130 meter og var 18 meter høj. Allerede i sommeren 1941 var de første af de i alt 14 u-båds pens, klar til brug og den tyske krigsmarines 6. og 7. u-båds flotille flyttede ind. I marts 1942 udførte de engelske specialstyrker et angreb mod forskellige installationer på havnen i Saint Nazaire.  Hovedmålet for angrebet var tørdokken, der som den eneste tørdok i Frankrig, var stor nok til at kunne tage de tyske slagskibe, Bismarck og Tirpitz.

Tørdokken blev ødelagt, og var ude af drift resten af krigen, men angrebet havde kostet englænderne dyrt. Af de over 600 specialstyrker der angreb, lykkedes det kun 27 at slippe tilbage til England.

Englænderne valgte herefter og resten af krigen, at benytte bombefly når de ville ramme de tyske installationer i Saint Nazaire. Gennem resten af krigen blev bunkeren bombet 13 gange med over 2000 tons bomber.

Byen blev jævnet med jorden, men bunker tog ikke nævneværdig skade og forblev operativ resten af krigen.

8. maj 1945 sejlede den sidste ubåd (U255) fra bunkeren, for fire dage senere at overgive sig ude i Atlanten.

Som med de andre u-båds baser i Frankrig, opgav de allierede at erobre basen, og valgte i stedet at belejre området og forsætte angrebet udenom.

Bunkeren benyttes i dag til blandt andet sejlbåde og indeholder desuden et turistkontor.