Rustningsfabrik Zechstein

I slutningen af 1800 tallet lå der tre tekstil spinderier i det nordlige Tjekkoslovakiet. Et i byen Rabstejn, et i Janska og et i Kamenice.

Under anden verdenskrig blev området med de tre fabrikker indlemmet i det tyske rige og i starten af 1942 blev det fra tysk side bestemt at der skulle produceres våben og komponenter til flyvemaskiner af mærket Stuka i de gamle spinderier.

Weserflugzeugbau Bremen hed et firma hvis fabrikker kort tid forinden var blevet bombet af englænderne. De skulle derfor rykkes udenfor rækkevidde af de allieredes bombemaskiner. I løbet af 1943 var omkring 6000 teknikerne og arbejderne på plads og produktionen kunne genoptages. Snart var over 6000 medarbejdere, krigsfanger og slavearbejdere i gang med produktion.

I starten af 1944 havde de allierede overtaget luftherredømmet over Tyskland og bombningen af de store tyske industribyer skete næsten dagligt. I et forsøg på at sikre at produktionen kunne fortsætte, blev den vigtigste del af den tyske krigsindustri flyttet til eksisterende eller nye miner i det sydlige Tyskland.

I Janska fandt man et egnet sted og i august 1944 blev de første ca. 700 fanger flyttet fra koncentrationslejren Flosenburg til en nyoprettet underlejr. Det næste halve år udgravede disse slavearbejder næsten 20000 m². produktionslokaler i undergrunden som primært bestod af sandsten.

Alle de anlæg der blev indrettet i nybyggede miner fik kodenavne efter Geologiske betegnelser og anlægget ved Rabstejn fik kodenavnet Zechstein.

Efter krigen blev de gamle lejre benyttet til flygtninge og interneringslejre for sudetertyskere fra de omkringliggende områder.

Mellem 1953 og 94 blev de underjordiske gange i Rabsteijn brug til ammunitionsdepot og i Janska blev der indrettet brændstof lager på 8 mio. liter.

Der er i dag indrettet en udstilling på stedet og det er muligt at komme ned i de gamle underjordiske gange.