Marine Kystbatteri Kerbonn

På toppen af en skrænt sydvest for havnebyen Camaret sur Mer, anlagde franskmændene i 1889 et kystfort med tre 270 mm. morterer.  Efter tyskernes invasion i 1940 blev området overtaget af den tyske marine og i 1942 begyndte de opførelsen af et kanonbatteri til forsvar af den sydlige indsejling til u-båds basen i Brest. Kanonerne var fire 164 mm. erobrede franske kanoner fra 1893. De fire kanoner blev alle indbygget i bunkers, der på bagsiden blev udstyret med et ekstra rum til en fransk 75 mm. kanon til nær forsvar. Der blev desuden bygget bunkers til ild-ledelse M162a), mandskab (R622) og infirmeri (R638).

Kanonbatteriet er i dag åbent område og i en af de gamle bunkers er der indrettet et museum der fortæller historien om krigen i Atlanterhavet.