Marine Kystbatteri Malo Terminus

Oprindeligt blev dette kystbatteri anlagt af franskmændene i 1778, til beskyttelse af havnen i Dunkerque mod angreb fra den britiske flåde. I 1939 blev batteriet moderniseret og i 1940 blev det angrebet og besat af tyskerne, blandt andet ved brug af Stuka styrtbombere. Tyskerne udbyggede, som en del af Atlantvolden, kanonbatteriet med fire kanonbunkers en ild-lederbunker samt flere mandskabsbunkers og ammunitionsbunkers.

Kanonerne var fra 1902 og havde en kaliber på 194 mm.

Efter de allieredes landgang i Normandiet i juni 1944, blev det stærkt befæstede område ved Dunkirk isoleret og forblev på tyske hænder indtil d. 9. maj 1945. Herefter besatte canadiske styrker kanonbatteriet og startede demonteringen af kanonerne.