Marine Kystbatteri Mauvanne

Dette kanonbatteri skulle med sine fire 150 mm. kanoner beskytte Hyeres bugten og dermed adgangen til havnebyen Toulon. I starten af 1943 begyndte organisation Todt opførelsen af fire kanonbunkers (M272) samt en kommandobunker (M262) til at måludpege.

Kanonbatteriet var placeret samme sted som et tidligere fransk kanonbatteri og lå tæt på hovedvejen til Toulon. Dets maskingeværer og panserafværgekanoner var placeret således at disse kunne beskydes vejen og derved sikrer Toulon's højre flanke.

Som en del af de allieredes landgang i Sydfrankrig blev kanonerne ved Mauvanne, angrebet af kommando soldater natten mellem d. 14. og 15. august 1944. Dette var natten før landgangen som foregik på kysten kun ca. 50 km. længere mod øst. Angrebet og erobringen af kanonbatteriet blev foretaget af de franske Afrika kommandosoldater og derved var vejen åben for den videre allierede fremrykning.

Den 21. august havde fremrykning krydset Gapeau floden, men var stoppet ved byen La Grau. Tyskerne havde her blandt andet forskanset sig i et Hotel og slog alle angreb tilbage. De allierede brugte nu de erobrede kanoner i Mauvanne og skød over tusind skud mod det tyske støttepunkt. Virkningen var begrænset, men tysker trak sig i løbet af natten yderligere tilbage mod Toulon.