Støttepunktgruppe Søndervig

Området omkring Søndervig blev af tysker anset som et oplagt landgangssted for de allierede og det blev derfor kraftigt befæstet. Mod nord blev der anlagt et kanonbatteri, i midten en radar station og i selve Søndervig et infanteri støttepunkt.

Kanonbatteriet blev påbegyndt af den tyske hær i 1941 og placeret i første klitrække 3 km. nord for Søndervig ved Houvig. Til at starte med blev de fire 105 mm. kanoner, placeret i åbne stillinger og mandskabet indkvarteret i barakker. I slutningen af 1942 begyndte opførelsen af bunkers og gennem de næste par år blev der støbt bunkers til blandt andet: ild-ledelse (R636), kanonerne (R671) og mandskab (R501, R622 og R628). Der blev også støbt bunkers til opbevaring af ammunition (R134 og R607) samt til luftværn (L409A og Fl277) og nærforsvar. Der blev, ud over kanonbatteriet i Houvig, opført i alt 10 kanonbatterier med 105 mm. kanoner i Danmark. Disse var alle sammen udført og indrettet næsten identisk. Kanonerne der var fra 1913, havde tyskerne erobret i Frankrig og rækkevidden var 12 km.

Resterne af de fleste bunkers ligger i dag på stranden eller i vandet, men bagved første klitrække er det stadigt muligt at se de omfattende jordarbejder, samt resten af de mange bunkers.

Lige syd for kanonbatteriet begyndte det tyske luftvåben (Luftwaffe) i 1942 anlæggelsen af en radarstation kaldet Ringelnatter. (snog)

Ringelnatter havde ud over et kraftigt luftværnsforsvar, en stor kommandobunker (L487) i to plan. Der fandtes ved krigens slutning, otte forskellige radarer i Stillingen og alle med forskellige opgaver. Blandt andre drejede det sig om radar af typen: Wassermann M og Wassermann S der begge kunne spore fjendtlige fly.

Selve Søndervig blev løbende befæste med bunker til forsvar mod kampvogne (R600 og R680) og infanteri (R666, R632 og R633). Disse bunkere ligger i dag på selve stranden og spredt rundt i klitterne i byen.