Kanonbatteri Roon

Dette kanonbatteri havde fire 220 mm. franske kanoner fra 1917 og med en rækkevidde på 22 km.

Det blev opført af den tyske hær og kanonerne blev opstillet i åbne ringstillinger.

Der blev også i forbindelse med kanonbatteriet opstillet seks 88 mm. luftværns-kanoner, to 20 mm. luftværns-kanoner og en Würzburg Reise radar.

I august 1944 kom en tysk konvoj under angreb af det britiske krigsskib HMS Onslaught.  Den tyske konvoj søgte ind underkysten og flere af de tyske kanonbatterier åbnede ild, hvilket fik HMS Onslaught til at trække sig tilbage. Under angrebet havde en af kanonerne en løbssprængning som dræbte og sårede flere af besætningsmedlemmerne.

Det itu sprængte kanonløb er i dag udstillet ved kanonbatteri Moltke.

Kanonbatteriet er i dag spredt dels i et villa kvarter, i fængslet og ved skrænterne.