Marine Kystbatteri Karola und Kora

I 1942 var den tyske svære krydser Seydlitz stort set færdigbygget i Bremen, da den tyske marine valgte at gå væk fra store oversøiske flådefartøjer. Hovedbevæbningen som bestod af otte 203 mm. kanoner tvillingemonteret i pansertårne blev i stedet sendt ud til forstærkning af Atlantvolden og to af disse tårne blev installeret på øen Ile De Ré, ud for havnen i La Pallice. De sidste to tårne blev flyttet til Marinekystbatteri Seydlitz på øen, Ile De Groix, ud for Lorient.

Kanonbatteriet kom til at hedde Karola og blev bygget mellem 1942 og 1944 af den tyske marine. Kanonerne var en del af forsvarsområde (verteidungsbereich) La Rochelle og skulle hjælpe med at beskytte den vigtige havn La Pallice, der blandt andet indeholdt en stor ubådsbunker.

Foruden bunkers til kanonerne blev der bygget en stor kommandobunker (S497)med en afstandsmåler placeret på et betontårn ca. 25 meter højt samt bunkers til nær forsvar, underbringelse, luftforsvar samt ammunition.

Rækkevidden på kanonerne var 37 km.

Ligeledes på øen Ile De Ré blev der opført endnu et kanonbatteri som blev udstyret med fire 220 mm. kanoner placeret i åbne ringstillinger. Dette kanonbatteri blev kaldt Kora og var under ledelse af den tyske hær. Ilden fra kanonerne i kanonbatteriet Kora blev ledet af kommandobunkeren i kanonbatteri Karola.

I 1944 blev La Rochelle opgraderet til fæstning, en betegnelsen som kun blev brugt når et område var så stærkt befæstet, at man anså området for umuligt at indtage.

Den 12. september 1944 havde de allierede omringet hele fæstningen, og en længere belejring startede. Basen forsvaredes af 20.000 tyske soldater og belejringen fortsatte indtil kapitulationen. I dette tidsrum blev alle forsyninger til basen leveret af ubåde.

Den 3. maj 1945 ankom den sidste ubåd (U-255) med brændstof og proviant til den belejrede base. Den forlod basen igen to dage senere og den 8. maj overgav den tyske garnison sig til de allierede.

I 2002 blev resterne af kanonbatterierne på Ile De Ré fredet.

  When I had been there, years ago, it was a little bit difficult and seemed also dangerous to reach, because all the premises were shown as Military Zone, do not enter. Zone militaire entree interdit sous peine d amende