Marine Kystbatteri Graf Spee

Under første verdenskrig byggede den tyske marine et kanonbatteri på øen Wangerooge ved indsejlingen til Wilhelmshaven. Kanonbatteriet blev døbt Graf Spee og var udstyret med fire styk 280 mm. skibskanoner. Efter tyskernes erobring af Frankrig i 1940 blev disse kanoner flyttet til Bretagne til forsvar af indsejlingen til havnebyen Brest. Havnen i Brest var som en af de få, dyb nok til at modtage de tyske slagskibe Tirpitz og Bismarck. Samtidigt var Brest en vigtig base for de tyske u-både og skulle derfor selvsagt beskyttes.

Tre af kanonerne blev opstillet i åbne betonbrikse, mens den sidste blev bygget ind i en bunker.

Til at lede og styrer ilden fra de fire kanoner blev der 1000 m. tættere på kysten bygget en stor ild-lederbunker på 4 etager.

Efter de allieredes landgang i Normandiet i juni 1944 og efterfølgende fremrykning kom kanonerne for alvor i brug. I slutningen af august 1944 afviste kanonerne først det engelske slagskib HMS Warspite og efterfølgende kunne de tre af kanonerne drejes 360° og bruges mod de angribende amerikanske styrker.

Overmagten var dog for stor og kanonerne måtte i slutningen af september 1944, sammen med resten af styrkerne i Bretagne, overgive sig til Amerikanerne.

ild-lederbunkeren bruges i dag af den franske marine og resten af kanonbatteriet ligger spredt ud på flere marker med græssende kreaturer.