Marine Kystbatteri Behnke West

Efter tyskernes besættelse af Frankrig i maj 1940 overtog den tyske marine det tidligere Franske fort de l'Ève. Fortet var etableret i 1859 og bevæbningen var løbende blevet opgraderet. I 1940 var bevæbningen fire 194 mm. kanoner. Tyskerne startede en udbygning og kaldte fortet for Kanonbatteri Behnke-West.

I 1941 besluttede den tyske marine at bevæbningen skulle ændres til fire 170 mm. kanoner, der blev placeret i hver sin bunker (M 270).

Den 28. marts 1942 kom det til kamp, da kanonerne åbnede ild mod de engelske skibe der deltog i kommando angrebet på Saint Nazaire (operation Chariot). Skibene kom dog hurtigt uden for kanonernes skudfelt og kunne derfor forsætte mod deres mål der var den store tørdok i havnen.

I februar 1944 fik kanonbatteriet besøg af Feltmarskal Erwin Rommel der var i gang med en større inspektion af Atlantvolden.

Kanonbatteriet på Fort de L’eve var en del af fæstningen Saint-Nazaire og som med flere af de andre u-båds baser i Frankrig, opgav de allierede at erobre. I stedet valgte de at belejre området og forsætte angrebet udenom.

For at udvide skudfeltet og derved kunne deltage i kampene, blev kanonerne i de to vestlige bunkers flyttet ud i det fri og på de to østligste kanonbunkers, blev den venstre mur delvist nedbrudt med en tryklufthammer.

Kampen om Saint Nazaire fortsatte indtil d. 6 maj 1945 og garnisonen på 28.000 mand, i hele Saint-Nazaire fæstningen, overgav sig til de allierede den 11. maj 1945.