Kanonbatteri Großer Kurfürst

Placeret ved Cap Griz-Nez, på det smalleste sted i den Engelske Kanal, byggede tyskerne i starten af anden verdenskrig, et kanonbatteri bestående af fire 280 mm. kanoner. Kanonerne var placeret i kanontårne, ligesom på krigsskibe og havde derved et 360° skudfelt. Hvert kanon var beskyttet af 56 tons stål og blev monteret på en stor bunker (S412).

Gennem krigen beskød kanonerne jævnligt det sydøstlige England og var derfor selvsagt et højt prioriteret mål for de allierede. Efter landgangen i Normandiet (D-dag), trængte de allieredes styrker frem langs kysten for at erobre området. Ud over chikanen mod Dover, kunne kanonerne ved Calais stadig forhindre de allierede i at afkorte deres forsyninglinie, ved at beskyde den allierede skibstrafik i Kanalen.

Som en sidste mulighed for at gøre en forskel, indledte de Engelske kanoner, der havde deltaget i artilleriduellen om den Engelske kanal, et sidste massivt angreb. Kanonbatteriet fik flere træffere, men kunne til det sidste forsætte beskydningen af Dover samt de fremrykkende allierede tropper.

Fra d. 16. september 1944 lå området under allieret artilleriild, og kanonerne ved Großer Kurfürst var de eneste i området, der kunne skyde indenlands og derved besvare ilden. Den 24. september røg forbindelsen til Kanonbatteriet Todt og dermed til omverdenen. Den 29. september lykkedes det endelig de allierede at erobre kanonbatteriet og derved de sidste kanoner der kunne beskyde England.