Fæstning Libau

Liepāja eller Libau som den hed på tysk, har altid været en vigtig havneby og i slutningen af 1800 tallet beordrede Zaren af Rusland, opførelsen af befæstningsanlæg.

Efter tyskernes indtog 29. Juni 1941 blev disse anlæg forstærket.

Som følge af krigsudvikling blev befæstningen i slutningen af 1943 kraftigt forstærket og blandt andet blev en pansergrav rundt om byen udbygget og forstærket med bunkers til maskingevær (R58c).

Libau blev i 1944 sammen med resten af halvøen indesluttet i den såkaldte Kurlomme og fra oktober 1944 blev næsten alle forsyninger til den indesluttede Heeresgruppe Nord, fragtet via Libau sammen med den nordligere havneby Windau (Ventspils).

Kurlandlommen var under belejring frem til krigens slutning i maj 1945 og i denne periode blev de 500.000 soldater hovedsagligt forsynet via de to havne.

Forsyninger kom ind og sårede soldater og civile kunne fragtes ud.

Pansergraven og de mange bunkers eksistere stadig i dag lige øst og nordøst for byen.