Dunkerque fæstningen

Havnen i Dunkerque blev svært beskadiget under de allieredes tilbagetrækning i slutningen af maj 1940, hvor 340.000 soldater slap væk fra de fremrykkende tyske styrker.

Havnens strategiske beliggenhed i forhold til et kommende tysk angreb på England, bevirkede dog at tyskerne hurtigt genopbyggede havnen og løbende gennem krigen tilføjede nye anlæg.

I 1941 begyndte byggeriet af en stor bunker til deres R-både (Räumboote). Bunkeren havde 13 pens og kunne udover R-både også yde beskyttelse til hurtigbåde, små minestrygere og ubåde. Bunkeren målte 175 x 70 meter og var udstyret med luftværnskanoner på taget.

På grund af det tidevandet i havnen, blev selve havnebassinet lukket af fra havet via en sluse.

Denne sluse blev, ligesom i blandt andet La Pallice og Bordeaux beskytte mod bombeangreb og det er stadigt muligt at se den kraftige beskyttelses bunker.

Bunkeren blev første gang bombet af de allierede i marts 1943, bombeangreb der fortsatte resten af krigen.

Dunkerque blev gennem krigen så stærkt befæstet at tyskerne i starten af januar 1944 gav den klassifikationen fæstning. Fæstning-betegnelsen blev kun brugt når et område var så stærkt befæstet, at man anså et område for umuligt at indtage.

Det viste sig i dette tilfælde også at holde stik, ide en allieret belejring af byen startede i september 1944 og varede indtil de tyske styrker overgav sig d. 9. maj 1945.

Ud over beskyttelses bunkeren ved den midterste sluse og et par enkelte bunkers spredt rundt på havnen er der stort set ingen synlige spor af Festung Dünkirchen.