Radiostation Erika II - Tausendfüssler

Erika II (Erika FuG 121) var et langdistance navigationssystem udviklet af det tyske luftvåben (Luftwaffe). Systemet kunne præcist navigere deres flyvemaskiner og skulle specielt bruges til at styre bombemaskiner mod deres mål om natten. Systemet anvendte to sendestationer, så langt fra hinanden som muligt. Den første station anvendte to sendere, begge rettet mod målet. En transmitter produceret en række prikker i flyets radiomodtager, den anden en række streger. Hvor signalerne overlappede, hørte piloten en konstant tone og enhver afvigelse fra sporet kunne korrigeres ved at styre tilbage til den konstante tone. Dette gav piloten pejling til målet, men ikke afstanden. Den anden stations signal var rettet mod et punkt et par kilometer før målet. Når piloten hørte, at særlig tone, kunne han ved hjælp af et ur, kaste bomberne præcist på målet.

Britterne opdagede hurtigt disse signaler og forsøgte at "bøje" dem væk fra målet. Således begyndte en elektronisk luftkrig, som fortsætter den dag i dag.

Øst for Cherbourg, meget strategisk i forhold til England, opførte det tyske luftvåben (luftwaffe) et anlæg hvor der blev opstillet 6 sendemaster og bygget bunkers til generatorer og kommando. Sendestationen fik kodenavnet Tausendfüssler (tusindben). Erika II systemet var simpelt og effektivt, men udviklingen kom meget sent i krigen, hvilket betød at tyskernes bombetogter over England forlængst var ophørt.

Tilbage på marken ved St. Pierre Eglise står fundamenterne til antennerne og de små bunkers til generatorerne.